Reykjavik

Reykjavik er en spændende by at gå rundt i.

Den første aften gik vi lidt løst rundt for at få en fornemmelse af byen og selvom det var lørdag aften og butikkerne havde lukket - de lukker kl. 14.00 om lørdagen - altså som i de gode gamle dage herhjemme..:o))

Allerbedst som vi går rundt, hører vi høj teknomusik og naturligvis skulle vi finde ud af hvad det var og i en sidegade til hovedstrøget stod en masse unge mennesker så ingen kunne komme forbi. Musikken kom fra en restaurant med gårdhave ud mod fortovet og her var der så ellers manuqinopvisning kl. ca. 21.00 - meget sjovt indfald omend det var umuligt at se noget sol helst, med mindre man kravlede op af de forskellige trapper på husene overfor.

Vi fortsatte rund i de små gader og centrum er faktisk ret nem at finde rundt i - i hvertfald for os i forhold til hvor vi boede. Højest 5 - 10 minutters gang så var i på hovedstrøget som stort set ligner et almindelig dansk hovedstrøg med de samme typer butikker, men mht. priserne så hører sammenligningen op. Priserne er som regelen skyhøje hvilket bl.a. skyldes, at stort set alt andet end fisk og hvad landbruget producerer skal importeres! og vil man til Island så skal man bare acceptere, at sådant er det bare.

Billedet viser den nederste del af hovedstrøget ca. ved det gule flag kan man finde et velassorteret turistinformation som må anbefales et besøg indenfor de første dage man er der så man ikke går glip af noget mens man er på Island. Der er også mulighed for, at komme på Internettet her.

Det sorte hus umiddelbart efter samt nabohuset dertil er et par hyggelige, men dyr restauranter - vi nøjedes med at læse priserne....

Det hvide hus til højre er parlamentsbygning som oprindelig var bygget som byens fængsel. Foran står en statue af C IX samt en mere som jeg i øjeblikket ikke husker.

Går du ned til lysreguleringen har du på den modsatte side - bl.a. i den grønne bygning, flere fiskerestauranter hvor vi hørte at flere af vore medrejsende besøgte og havde været udmærket tilfreds. Fortsætte du videre hen til venstre kommer du hen til byens "gadekær" som er opvarmet af de underjordiske kilder så de aldrig fryser til og med masser af måger, ænder, edderfugl samt grågæs svømmende rundt og i forbindelse med søen ligger byens .

Samtidig kommer du hen til byens rådhus som ligger først for ved dammen. Inde på rådhuset er der plancher og maleriudstilling samt stort bord hvor du kan se hele Island i relief. - Lige en praktisk bemærkning - her finder du også nogle meget fine toiletter. I forhallen findes også en pengeautomat til bl.a. Visakort - den står overfor sikkerhedsvagterne...

Går du ligeud i krydset kommer du til havnen, faktisk lige ned til hvor hvalbådene ligger, og du kommer her forbi byens postkontor. Vælger du at dreje til venstre når du er halvvejs nede kommer du til et flot torv hvor bl.a. Hotel Scala ligger. Du vil hurtigt lægge mærke til, at Reykjavik er en handicapvenlig by med masser af opkørselsramper som f.eks. her på torvet. Her kan du vælge, at få en "Amerikansk" hotdog eller noget andet mens du sidder og nyder de unge knægtes fantastiske leg med deres scateboard - gad vide hvordan det ville se ud, hvis det var os andre som er fyldt de 60 som prøve de kunster som de unge viser ? - jeg er sikker på, at i løbet af meget få minutter ville jeg ligge på det nærmeste hospital med mindst 2 brækkede ben - det er simpelt hen fantastisk hvad de kan.

Søndag aften da vi var på torvet for første gang, var det motorcykeltræf - og jeg havde på fornemmelsen, at det var der hver lørdag og det var ikke kun "Harley´er" - nej det var simpelt hen alle forskellige mærker og ejerne var i alle aldre, ja nogle så faktisk ud til at være noget ældre end jeg selv - det var simpelt hen et træf om en fælles interesse - nemlig, motorcykler - og de var stolte af, at vise dem frem.

Fortsætter du lidt længere så kommer du til, hvad jeg vil kalde - byens park, et dejlig oase midt i byen - du kommer faktisk samme sted hen hvis du går ind på Rådhuset ved dammen, for på den anden side af rådhuset ligger parken med det game rådhus med C´x over indgangsdøren. Her finder du også en del opsatte fotoplancher som fortæller om byen og hvad der gennem årene er sket med byen. Ved siden af det gamle rådhus finder du også domkirken hvis døbefont er lavet af Bertel Thorvaldsen hvis far var islænding.

Hvis du går ned til havnen og drejer til højre hen langs med bugten kommer du hen til det sted hvor jeg har taget billederne af midnatssolen samt Hotel Baron hvor vi boede - turen tager et kvarters tid og er en oplevelse værd på flere måder. Ikke nok med, at det er et fantastisk vue ud over bugten, men fjeldene med sne på toppen lige overfor, men læg også mærke til bolværket hele vejen som er lavet af lavablokke i utrolig mange variationer, farver, udformninger og typer. Vi ville godt have lidt med hjem - bare et par små stykker,men så fandt vi faktisk en temmelig stor samling af forskellige sten/lavastykker som var samlet sammen og lå over ca. 50 m, så nu fik vi ikke kun et par stykker, men omkring 25 - 30  forskellige flotte små sten og lavastykker med hjem..

Fortsætter du forbi Hotel Baron og går ca. 5 minutter længere kommer du ud til Islands mest berømte hus Höfoe hvor USA´s president Ronald Reagan og Sovjetunionens leder, Michail Gorbattjov i 1986 holdt topmøde i bygningen. Huset blev opført i 1909 som bolig for den franske konsul, senere har det været britisk ambassade og i dag anvendes bygningen som repræsentationslokaler for Reykjavik by. En meget smuk bygning med en kanonflot udsigt ud over bugten!

Næsten uanset hvor du befinder dig, kan du se Hallgrimskirken som er placeret på en bakketop og er et enormt bygningsværk som det tog 40 år at bygge og stod færdig i 1992. Kirken har et orgel som et 15 m høj, vejer 25 t og har ikke mindre end 5275 piper.!! Kirken blev financeret med frivillige bidrag. Foran Hallgrimskirken poserer Island´s berømte søn Leif den Lykkelige. Leif, søn af Erik den Røde, nåede omkring år 1000 til Amerika og kaldte det for Vinland. Arkitekten bag Hallgrimskirken har fundet tydelig inspiration i de mange smukke basaltsøjler i den islandske natur. Den troner majestætisk på et højt punkt i Reykjavik

Naturhistorisk museum som ligger overfor politistationen i Rejkjavik som lå mindre end 5 minutters gang fra Hotel Baron er også et besøg værd (med forbehold) - her finder du bl.a. den eneste Gejrfugl i verden - omend i udstoppet udgave. Gejrfuglen blev for år tilbage købt på en auktion for dkr. 100.000....Museet finder strækker sig over 2 etager med et ekelt rom i størrelsorden som en stue på hver etage. Et stort problem er, at alle tekster står på Islandsk, hvilket er synd for man får ikke ret meget ud af besøget og jeg forstår ikke hvorfor museet står nævnt som et af de steder turisterne bør besøge, når Islændingene ikke er interesseret i vort besøg siden de ikke engang har kunne overkommet at oversætte beskrivelserne på mindst engelsk - det må være et mindstekrav, for hvor mange turister forstår Islandsk???? - nu var den unge dame som sad ved kassen heller ikke særlig behjælpsom, men hun havde jo også travlt med sin iPod.....

Jeg skal ikke glemme at anbefale en tur i biografen - ja, du læste rigtigt og så endda en privat biograf: Red Rock Cinema som viser The Volcano Show som er filmoptagelser af vulkanudbrud på Island tilbage til 1947. Filmfotografen Villi Knudsen som er født på island, men boede en del år af sin barndom på Østerbro i København så han taler rigsdansk uden nogen form for accant..;o)) - Villi er en pudserlig størrelse, omkring de 60 år og har selv bygget biografen, han er selv operatør og er også den som opkræver penge og så har jeg indtryk af, at han altid snakker......men hvorom alting er, så er det nogle fremragende film han viser og så han og hans medhjælpere gennem årene har taget. Filmene vises i en 1 times udgave og en 2 timers udgave. 1 times udgaven viser Hekla og den udbrud og 2 timers udgaven viser han først samme film og derefter Surtsey opståen samt udbruddet på Heimaey i 1973 hvor du bl.a. ser hele evakueringen af befolkningen etc. Filmene vises i sommerperioden 3 gange daglig og vi var der til kl. 19 forestillingen - han forærede os et stykke lave fra Hekla, men det er så en anden historie. Du finde biografen ved siden af den Tyske ambassade eller på adressen: Hellusund 6A, Reykjavik og det er nær centrum - hen forbi dammen til broen og så op til venstre.

En UFO fra det yderste rum??? - Perlan er en kæmpeoplevelse og sammen med Hallgrimskirkens tårn et af de bedste udkigspunkter i Rejkjavik. Øverst på bakken Öskulhlod ligger seks store vandtanke med ialt 24 millioner liter vand, som er de ældste af byens reservoirer og nu fundament for Perlan, som har fået sit navn pga. dens skinnende glaskuppel.

Indenfor har vi Sagamuseet som er et vikingemuseum og i den åbne underetage er der et stort kunstigt geyser som springer med jævne mellemrum. På 1. sal finder man en udmærket cafeteria hvor man kan få et måltid mad til rimelige priser samtidig med, at man sidder og ser ud over Reykjavik. På anden sal er der en restauration så drejer rundt - vi nøjedes med at tage et hurtigt kik derop for straks man kom derop stod 2 tjenere klar.... og priserne var ikke lige for os de dag.

Man kan gå udvendig hele vejen rundt om glaskuplen og sikket et veiw - du kan se så langt øjet rækker, men desværre var det ikke solskin da vi var deroppe, men det var alligevel en stor oplevelse. Hvis du vil have et billede af dig og lillemor, så kan jeg anbefale, at du tager billedet ind i glaskuplen hvor i spejler jer - jeg gjorde det et par gange med stort held..

Mens vi gik rundt i Reykjaviks gader fik vi en bradt åpvågning for pludselig stor vi og kikkede på en butik som solgte Julepynt i enhver afskygning og jeg troede at det var en spøg, men nej den var god nok - det var en forretning med pyntet juletræ og det hele og det viste sig faktisk, at på 1. sal i Perlan solgte man også julenisser og andet julepynt

Masser af forskelligartede huse møder vi overalt, og ingen skal sige, at der ikke sker noget i Reykjavik for der er nybyggeri igang overalt - som tidligere skrevet så blev der talt 33 store byggekraner bare indenfor det område fra byen og til hotellet hvor vi boede. Maskinerne hamrer i undergrunden/lavaen til langt ud på aftenen.

Vi undrede os meget over deres byggeri for det var for det meste bølgeblik som dannede den udvendige facade. Ganske vist ligger der et stort amerikansk ejet aluminiumsfabrik som vi kom forbi på vejen fra Keflavik, men alligevel....

Hvad der undrede os endnu mere var, at de bruger så utrolig meget træ som de ikke har til bl.a.stilladser ved byggeri - træ som de skal importere!! - jamen, ved de da ikke at man i andre lande bruger jernstilladser???? - og sikkerheden på disse træstilladser er værre end en by i Rusland - ingen gelænder i fjerdesals højde og ud mod vejen - det var direkte fald hvis en af håndværkerne faldt ned - vi kom forbi et hus hvor et malerfirma var i gang med at male bliktaget og man sad bare overtværs på tagrykken uden nogen form for sikringsforanstaltninger!! - Reykjavik ville være en lækkerbidsken for det danske arbejdstilsyn.

På samme måde som vi herhjemme er til Oldtimere, så er man det så absolut også i Reykjavik - hvilket du vil kunne opleve, hvis går en aftentur på strøget i Reykjavik, for så kommer den ene store oldtimer kørende efter den anden og de er velholdte og skinder som man næsten skal have solbriller på for ikke at blive blændet...