Island er intet mindre
end fantastisk!!!
... hvis man altså er til aldeles hensynsløs, rå og barsk natur
En uges ferie på Island 2006
Efter at have rejst i mange lande syntes vi efterhånden, at de
lignede hinanden mere og mere. Ruinerne fra Romeriget ligner
hinanden uanset om de står i Rom, Tunesien, Tyrkiet eller Marokko.
Vi besluttede så, at dennegang skulle det være anderledes - helt
anderledes. Da jeg har psoreasis, var det jo naturligt, at spekulere
på, om ikke det kunne være en ide at besøge et af de 3 steder hvor
man kunne bade i i vande med forskellige helbredende salte.
Mulighederne var: Det døde hav i Israel - det er nok ikke det
helt rigtige tidspunkt, at tage derned. Pammukale i Tyrkiet var også
en mulighed, men det er lukket så man ikke længere kan bade direkte
i vandene
og så var der den Blue Lagoone i Island og det blev det så.
De løbende vejrudsigter lovede ikke for godt - regn, blæst,
byger, overskyet og koldt. Men da jeg for mange år siden har været
på Thule Air Base kendte jeg lidt til det med de lavere
temperaturer, men uanset mine argumenter om, at fordi at det
var 12 grader på Island, føltes det ikke som hvis det var 12 grader
i Danmark, så hjalp det ikke - Merete troede overhovedet ikke
på hvad jeg sagde og to store kufferter blev pakket med det
resultat, at vi i lufthavnen fik at vide at man kunne måtte have max
20 kg med hver....
Heldigvis havde jeg ret, for mange gik i korte bukser og t-shirt
og vi havde ikke været på Island i mange timer, før Merete måtte
indrømme at det faktisk var lunere end hun havde troet..rart at få
ret engang imellem!
tryk på mellemrumstasten for at aktivere billedshowet
Vi ankom til Kastrup lufthavn i rigtig god tid for vi forventede,
at kunne aflevere vore kufferter umiddelbart efter, men nej -
sjældent har jeg oplevet et gedemarked som dette - flere hundrede
skulle til Island og der var så absolut ingen organisation i Kastrup
Lufthavn - den tid som vi var kommet for tidligt kom vi til, at stå
i en meget lang kø.
Vi bestilte en Islandsuge hos Hekla Travel (dem kommer jeg
tilbage til senere) og tog afsted lørdag den 22. juli og landede i
Keflavik ca. kl. 16.00 lokal tid - tidsforskellen er 2 timer dvs. at
vi landede kl. 18.00 dansk tid - i smuk solskin.
Bussen som hentede
os blev kørt af en Islandsk chauffør som kunne et eller andet mellem
Islandsk, dansk og et tredie uforståeligt sprog. Normalt bliver man
hentet af rejsebureauets guide, men ikke dennegang - der var kun den
pågældende chauffør som var lidt forvirret for han kunne ikke finde alle som han mente skulle
med i bussen - han manglede der 2 damer og som han sagde - det var nok
2 gamle damer som ikke kunne finde ud af det inde i
lufthavnsbygningen, så efter nogen venten, gik han tilbage til
ankomsthallen og der gik lang tid uden, at der kom nogen så til sidst
valgte jeg, at gå ind for at assistere ham og dårligt nok var jeg
kommet indenfor før jeg så et par af passagerne gå målrettet ud mod
parkeringspladsen og hurtigt fik jeg
stoppet dem og sat dem ind i situationen hvorpå
jeg fik den besked, at de slet ikke skulle med os
til hotellet - de havde lejet en bil via Hekla Travel....jeg fik fat
i chaufføren som stadig gik rundt og ledte, så han selv kunne tale med disse to "gamle" damer
som det viste sig at være 50
år og derunder...og så kunne vi komme afsted til Reykjavik.
Turen tog ca. 1 times tid hvor vi kørte i landskab som lignede et
månelandskab - og det gjorde det virkeligt - lava og atter lava.
Hotellet var et 3 stjernet og værelset viste sig at være et
dejligt dobbeltværelse med kogeplader, kaffemaskine så det var
lækkert, at vi ikke nødvendigvis behøvede at gå ud for at spise. Det
var især praktisk når vi skulle på bustur hvor vi kunne smøre nogle
madpakker til at tage med.
Hvad laver man så en lørdag aften hvor man lige er ankommet til
hotellet og ikke rigtig ved hvor man skal tage hen etc.?
Hotellet lå ca. 100 m fra Reykjavik bugt og med en meget flot
udsigt til begge sider, så vi gik en lang tur ind til havnen/byen
for lige at orientere os om hvor vi var. Efter et par timers
travetur i den dejlige nedadgående midnatsol kom vi tilbage til
hotellet og var godt sultne.
Vi snakkede lidt frem og
tilbage om hvad vi skulle, men pga. trætheden som efterhånden var
begyndt at melde sig, besluttede vi os til, at spise i Hotellets
restaurant.
Naturligvis skulle vi have noget med Lam - vi var jo kommet til
Island!! - da vi kom ind i restauranten studsede jeg godt nok lidt
over bordene for der var et eller andet rundt midt i bordet. Det
viste sig at være et indbygget gasblus/gril og meget praktisk, især
når man selv skal "lave" middagen for vi fik nogle skåle ind med
agurker, champion, special salat som smagte meget stærkt, lammpekød
i småstrimler samt eller andet til at dyppe det i før man så lagde
det på "grillen" - meget smart, men som Merete sagde, det er vist
mere Thai-mad end Islandsk mad...
Senere eller rettere sagt præcist kl. 22.50 var vi igen nede ved
bugten og fik taget nogle skønne billeder af midnatssolen - eller
rettere sagt "næsten"-midnatssolen for kl. 23.00 var den gået ned..
Næste dag havde vi til vores egen disposition og om
fomiddagen tog vi på en hvaltur i håb om, at få nogle gode
billeder - læs
hvaler